23948sdkhjf

Nu indvies to nye servicestationer langs Silkeborgmotorvejen

Onsdag den 27. marts indvier Vejdirektoratet og olie- og energiselskabet Q8 to nye, fuldt bemandede servicestationer langs Silkeborgmotorvejen på rastepladserne Kalbygaard Skov Nord og Kalbygaard Skov Syd, der ligger ved Låsby cirka 25 kilometer vest for Aarhus.

Det fortæller Q8 i en pressemeddelelse. 

De nye servicestationer er arkitekttegnede, så de formmæssigt passer ind i landskabet med løvskov i nord og bakker mod syd.

Udover optankningspladser for både personbiler og tung trafik, butik med Food Deli, lounge og toiletter rummer servicestationerne også muligheder for fysisk aktivitet.

Det inkluderer et legeareal på taget med forskellige legeredskaber, så både små og store trafikanter kan få en aktiv pause på rejsen.

- For Vejdirektoratet er det vigtigt, at trafikanterne har de bedst mulige forhold på vejene – og det indebærer naturligvis også et veludbygget net af motorvejsanlæg, siger trafikdirektør Niels Tørsløv fra Vejdirektoratet.

- Her udgør de to nye servicestationer på Silkeborgmotorvejen en vigtig tilføjelse. Derudover arbejder vi i Vejdirektoratet også målrettet med at tilbyde aktuel og korrekt trafikinformation og sikre en optimal udnyttelse af vejnettet. Det handler alt sammen om at hjælpe trafikanterne nemt og sikkert frem, forklarer ham. 

Bæredygtige stationer
De nye servicestationer er bygget ud fra bæredygtige principper, så de anvender 50 procent mindre energi end tilsvarende stationer af samme størrelse.

For Q8 er bæredygtige løsninger og services en del af strategien for fremtiden.

- Vi har fokus på energimæssigt at optimere alle stationer – men nu hvor vi fik muligheden for at bygge helt nyt, så vil vi vise, hvordan vi bygger bæredygtigt og i harmoni med naturen, siger Helle Dahlgren Skov, der er director for retail & associations i Q8.

- Som energiselskab har vi et medansvar for en mere bæredygtig udvikling, og vi ønsker at spille en aktiv rolle. Al forandring starter med os selv, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078